Kommer jeg med fred, eller er jeg på vej i krig?
Igår da jeg læste om Statsministerens “Profeti”,
( https://www.dr.dk/nyheder/indland/statsminister-taler-om-moerke-kraefter-i-fire-store-avisinterview ), kom jeg til at tænke på nedenstående artikel som jeg skrev tilbage i 2016.
Guderne skal vide at jeg stadig øver mig, jeg tror fortsat på at fred starter i hvert enkelt menneske.
KOMMER JEG MED FRED, ELLER ER JEG PÅ VEJ I KRIG?
Stadig et spørgsmål som jeg ofte stiller mig selv – ved at se rigtig godt efter, være virkelig sand overfor dette dybe spørgsmål, lærer jeg hvor meget krig der er i sindet. Hvor ofte mine tanker retter sig som maskingeværer, håndgranater eller tankangreb mod situationer og mennesker.
Enhver nedladende, kritisk, hovmodig, vred, dømmende tanke, er som krig i det indre, tanker som “plaffer” mig selv eller andre ned. Når jeg kigger på min indre krig, forstår jeg hvor svært det er at være i fred. En tur i bilen på motorvejen, er et godt sted at opdage sin indre oprustning – idiot mand, hold dog afstand – plan, plaf, plaf. En politiker med en anden holdning end min – narrerøv! Plaf – plaf – plaf. Folk som har mange penge – De er garanteret ikke lykkeligere end mig – plaf – plaf – plaf! Og sådan fortsætter det helt skjult i min dagligdag, ikke engang jeg selv var klar over det.
Denne indre daglige krig, som sikkert er i hver og en af os, ser umiddelbart ikke så farlig ud, for det foregår jo i det skjulte!
Det jeg tror vi bliver nødt til at forstå, er at vi samskaber verden med en bundklang af denne indre krig – dagligt spreder mennesker deres tanker, holdninger og overbevisninger i medierne, på de sociale medier og i verden generelt – og tonen er blevet hård! Så er det den verden vi ønsker os, der hvor den usete krig i vores indre, bliver til kugleregn af ord og holdninger. Alle som jeg ikke er enig med, plaffer jeg helt åbentlyst ned i den offentlige debat eller hvor jeg nu møder dem. Måske bliver vi nødt til at forstå, at fred i verden starter med os selv. Det kan være helt uoverskueligt at tænke på, for hvordan skal vi dog kunne gøre det – vi lægger det fra os, vi mener at de andre må skabe fred – det er politikernes opgave!
Der er selvfølgelig nok af ting at tage fat på derude i verden og heldigvis er der mange som virkelig forsøger at ændre denne verde. For os som ikke har det mod, tiden, eller lysten til at drage ud i verden for at gøre en forskel, vi kan alligevel bidrage i stor stil. Prøv bare i dag, at lægge mærke til hvad det gør ved dig når du ser dig selv “opruste” blive forarget, sur, frustreret, hidsig, nedladende – måske opdager du hvor meget “gift” det er i dit eget system – hvis du holder det inde i dig selv opdager du måske at din puls stiger, at du får sammentrækninger i maven, at dine tanker kører i ring omkring tanker som, det er for dårligt, efter alt hvad jeg har gjort for det eller det osv. En lang række af uendelige anklager og forsvars taler i det indre. Hyha dagens mange små krige i kroppen, der hvor du kunne have være helt rolig og i fred med dig selv!
Hvis det bliver for provokerende det du oplever, så kan du måske ikke holde det inde i dig selv og før du ser dig om, så har du plaffet en eller anden ned enten direkte, eller ved at brokke dig over – dit barn, din partner, dine forældre, din ven, din nabo, arbejdsgiver, regeringen, de arbejdsløse, muslimerne… Listen er uendelig lang. Måske er du så raffineret at du “aldrig” kunne finde på at sige tingene direkte til et andet menneske du synes er forkert på den, så du “nøjes” med at brokke dig i lukkede selskaber hvor i kan bekræfte hinanden og “opruste” sammen, du har nu en allieret og oprustningen stiger. Dem imod mig/os – der er lagt op til krig!
Men hvad nu hvis villigheden til fred er til stede, hvad nu hvis vi hver især i sandhed opdager hver vores lille andel af ufred – vi kan jo prøve, bare i dag! Holde øje med hvor ufreden og krigen starter. Hver gang vi undlader at tænke eller ytre bare en enkelt ufredelig tanke, så er der faktisk blevet mere fred i verden – det er et vigtigt job at gøre, men er vi villige til det?
Ja se det er spørgsmålet – hvis ikke, kan det måske give en forståelse for at andre mennesker heller ikke kan – og hvis det lykkedes for os bare en enkelt gang i løbet af dagen, så faldt der en enkelt bombe mindre i verden i dag.
Husk – skulle du finde lidt ufred i dig selv, så start ikke en ny krig for at få det skudt i sænk, men mød dig selv med venlighed og ros dig selv for at have bidraget til verdensfreden.
Rigtig god FREDDAG